Ofte stillede spørgsmål |
||
Kan kroppen ånde i latextøj?
Umiddelbart når man tager tøjet på, virker det koldt, men efter få sekunder opnår materialet kropstemperatur og føles behageligt at have på. Kroppen afgiver løbende fugt gennem huden, men idet kun en del af kroppen er dækket af latexmateriale, indstiller kroppen sig hurtigt på at afgive fugt gennem de dele af huden, der er fri. Efter længere tids brug kan latextøjet dog hos visse personer blive lettere fugtigt indvendigt. Er det svært at tage på? Nej, generelt er det ikke vanskeligt at tage latextøj på, hvis indersiden er puderet med talkum. Der kan dog være enkelte modeller af tøj i latex, som er beregnet til at sidde meget kropsnært, og som derfor kan kræve lidt mere "arbejde" at tage på og af. Ofte er disse modeller dog forsynet med lynlås. Et godt råd er at være opmærksom på, at man ikke sætter neglene i latexbeklædningen ved på- eller afklædningen, idet der herved kan opstå varige mærker i tøjet eller endnu værre, brud i latextøjet. Hvor holdbart er tøj i latex? Såfremt tøjet behandles som beskrevet under punktet "Pleje af latex", kan man have fornøjelse af latextøjet i mange år. |
Copyright and all rights reserved by Alatex © 2001 |